Hvis verden skal holde temperaturstgningerne under 1,5 grad skal der ske en kraftig reduktion i udvinding og brug af kul, olie og gas. Desværre modarbejdes de aktivt af verdens største olieselskaber, herunder franske Total. Og danske pensionsselskaber er villige til at finansiere en fossil udvinding, som videnskaben er enige om, at der ikke er rum for.
FN’s miljøorganisation har netop udgivet den årlige Production Gap Report der viser, at regeringer og selskaber planlægger at producere dobbelt så meget olie, kul og gas i 2030 som der er rum for, hvis vi skal nå 1,5 graders målet i Parisaftalen. Hvis vi skal nå 1,5 graders målet, så skal kul udfases i dette årti, fossil gas produktion skal reduceres med 4% årligt og olieproduktionen med 3% årligt.
Fossile brændstoffer står for omkring 75% af de globale CO2-udledninger. Hvis vi skal bremse klimakatastrofen skal vi reducere produktion og forbrug af fossile brændstoffer.
Det har vi vidst i mindst 50 år. Ikke mindst har de store olieselskaber vidst det.
Totals kamp mod klimaet
I en netop udgivet videnskabelig artikel af tre franske forskere er det kommet frem, at den franske oliegigant Total – det fjerde største olieselskab globalt – allerede i 1971 havde klar dokumentation for, at olie, kul og gas driver den globale opvarmning med potentielt fatale konsekvenser for menneskeheden. I Total’s magasin fra 1971 skriver de at temperaturstigningerne drevet af CO2-udledning kan ”føre til polernes iskapper vil smelte, havvandstanden vil stige og en global temperaturstigning på over 1,5 grader kan udmunde i potentielle og ukontrollerbare katastrofescenarier.”
Total vidste for 50 år siden, ligesom Exxon og andre store olieselskaber, bedre end de fleste, hvilken potentiel klimakatastrofe deres produktion medfører. Hvad gjorde Total så? Forskerne har fået adgang til materiale, der viser Total og de andre olieselskabers strategier de sidste 50 år i forhold til klimaforandringerne.
I 1970-80erne gjorde de alt hvad er stod i deres magt for at underminere klimavidenskaben og så tvivl om at den globale opvarmning er drevet af CO2-udledninger.
Dernæst, fra midten af 1980’erne koordinerede verdens største olieselskaber tæt om en strategi, der handler om at så tvivl om klimaforandringerne og hele tiden kommunikere, at der behov for mere forskning og systematisk understøtte forskning, der ikke kobler temperaturstigninger med fossile brændstoffer.
Midt i 1990’erne er det for Total umuligt seriøst fortsat at modsige den stigende konsensus om de menneskeskabte klimaforandringer. Derfor begynder Total udadtil at acceptere klimavidenskaben, mens de øger lobbyindsatsen for at modsætte sig skatter, regulering og kontrol med deres klimaskadelige virksomhed.
Med investering af al deres viden, kommunikations og lobbykræfter er det lykkedes Total og de andre store olieselskaber at forsinke den grønne omstilling med mindst 30 år. Det ene formål har været at fastholde og øge deres produktion og overskud til aktionærerne på bekostning af de kommende generationer. Og de har i 50 år vidst præcist hvad de gjorde og har kynisk og målrettet bekæmpet en grøn omstilling.
De sidste år – greenwashing på fuld tryk
Sidste år har Total skiftet navn til Total Energies som et billede på deres seneste strategi i kampen mod klimaet. Total markedsfører sig i dag som grønt og bæredygtigt, snakker om netto-nul udledninger i 2050. Men er der hold i Totals forvandling eller er det endnu en afledningsmanøvre for at fastholde deres fossile ekspansion?
De tre franske forskeres artikel viser, at Total i perioden 2000-2019 investerede $294 milliarder dollars i udvidelse af deres fossile projekter. Alene siden Parisaftalen trådte i kraft i 2015 har Total investeret $77 milliarder dollars i fossile projekter, der står i direkte modstrid til målsætningen om at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.
Men har Total så investeret massivt i den grønne omstilling samtidig? Nej! Total har rigtig nok annonceret, at de vil investere massivt i bæredygtig energi. Men i 2020 producerede Total energi svarende til 447 tønder olie fra olie og gas hver gang de producerere en ’tønde olie’ bæredygtig energi.
I perioden fra 2015-2020 har Total lagt 90% af deres investeringer i fossile projekter. Men er der så ved at ske et skifte nu, særligt efter videnskaben taler et tydeligt sprog om, at der ikke er rum for at lede efter mere olie og gas end det i forvejen kendte?
Desværre, nej! I perioden 2026-2030 planlægger Total at anvende 80% af sine investeringer i fossile projekter. De resterende 20% er delvist til bæredygtige energi, men også til kraftværker med delvis anvendelse af fossil gas og til biomasseenergi, der ikke kan betragtes som bæredygtigt. Således vil Totals fossile energiproduktion stige med 12% frem mod 2025. Hvis Total fortsat øger sin produktion med 2% årligt vil den samlede fossile energiproduktion fra Total være steget med 50% i 2030 i forhold til 2015. Det er i en situation, hvor Det Internationale Energiagentur tydeligt siger, at der ikke er rum for nye fossile projekter.
Men Total hævder at de vil være CO2-neutrale i 2050, er det troværdigt? Igen, nej!
Totals løfte omhandler 10% af deres samlede CO2-udledninger. Total har fokus på CO2-udledningen i forbindelse med produktionen af olie og gas (scope 1 og 2), mens de ikke inkluderer CO2-udledningen fra afbrændingen af olie og gas (scope 3) i deres målsætninger, undtagen den lille andel af deres samlede produktion, der foregår i EU, hvor de er forpligtet til at medregne scope 3 udledninger. Det er en grim gang grønvaskning.
Total hævder også, at de vil reducere CO2-intensiteten af deres energi produktion med 60%. Det kan kun ske gennem at investere massivt i bæredygtig energi med lav CO2-udledning så den samlede CO2-intensitet i energiproduktionen falder. Denne tilgang tillader Total at øge sin samlede CO2-udledning samtidig med at CO2-intensisiteten kan falde. Det der på papiret lyder godt, camouflerer reelt en fortsat ekspansion af de fossile projekter.
Kontroversielle fossile projekter
Nogle af Totals projekter er ovenikøbet særligt kontroversielle, herunder fem projekter i Arktisk, en olierørledning fra Uganda gennem Tanzania, der har voldsom lokal modstand og det enorme gasprojekt i Capo Delgado i det nordlige Mozambique, der har ført til borgerkrig i området og voldsomme uroligheder.
Total er også den største operatør af gasproduktion i Myanmar. Her gennemførte militæret et kup i februar 2021, der har ført til borgerkrig i landet, mere end 1000 døde, mange tusinder fængslinger og vilkårlige overgreb på lokalsamfund. Total er den suverænt største økonomiske bidragsyder til militærdiktaturet, der alene i 2021 forventes at få $1,5 milliard dollars i betalinger fra Total fra gasproduktionen.
Total modarbejder fortsat klimahandling
Siden 2015 har Total markedsført sig som et grønt og bæredygtigt energiselskab og fremstiller sig som fortaler for fx en øget skat på CO2, men arbejder fortsat i mange lande og på mange områder for mindre regulering og lavere skatter på fossile brændstoffer. I 2019 gennemgik Total en analyse af de mere end 30 industri-organisationer, som de var medlem af, og har siden meldt sig ud af to af de allerværste. Men Total er fortsat medlem af en række industriorganisationer, der systematisk modarbejder klimahandling og klimavidenskaben. Bag den grønne facade fortsætter Total 50 års praksis med at modarbejde klimavidenskaben og klimahandling.
Total og de andre oliegiganter
Det kunne lyde som om, Total er et særligt problematisk selskab. Men desværre er Total formentlig et af de bedre olieselskaber. Fx er de amerikanske oliegiganter som Exxon og Chevron endnu mindre ambitiøse og søger i mindre grad at markedsføre sig som grønne. Andre europæiske oliegiganter som BP, Shell, ENI og Equinor bevæger sig på linje med Total mod en mere grøn kommunikation og profil. Men i praksis er det ikke et eneste olieselskab, der har en strategi for reduktion af den fossile produktion, der er på linje med 1,5 graders målsætningen.
Danske pensionsmilliarder i Total
Danske pensionsselskaber har omkring 1,6 milliarder kroner investeret i Total. PFA alene har en milliard. Både PFA og de fleste andre pensionsselskaber bekender sig til Parisaftalen. Og de er godt klar over, at det er de fossile brændstoffer, der driver klimakrisen. Men herfra er strategierne forskellige.
Nogle pensionsselskaber er helt ved at frasælge fossile selskaber som Total. Det gælder særligt de selskaber, der har et stærkt internt demokrati, hvor kunderne har kunnet presse pensionsselskaberne til at tage klimakrisen mere alvorligt.
Andre fastholder store investeringer i fossile selskaber. Ud over PFA er det Danica Pension, Velliv og TopDanmark, der alle har mere end 100 millioner kroner i aktier og obligationer i Total.
De argumenterer for at fastholde investeringer i Total med en tro på, at de gennem aktivt ejerskab og dialog med fx Total kan presse oliegiganterne til at være mere ansvarlige. Argumentet fra fx PFA er, at med mere end en milliard kroner investeret i Total, så lytter de, når investorerne presser på for en stærkere klimapolitik. Og det er sikkert rigtigt, at der bliver ført dialog, snakket og presset på. Der er bare intet der tyder på, at det fører til at oliegiganter som Total tager det alvorligt. De fortsætter 50 års misinformation, grønvaskning og marketing – mens de fortsat udvider deres fossile produktion, fortsat leder efter nye gas- og olie-felter og dermed sætter fut under klimakrisen.
Når PFA og de andre pensionsselskaber har dialog og såkaldt aktivt ejerskab med Total og de andre oliegiganter, så bliver der ikke opstillet nogle præcise mål for, hvad Total skal gøre for at PFA fastholder investeringen. PFA kunne fx kræve, at Total skal reducere sin samlede CO2-udledning med 5% årligt, at Total skal flytte sine investeringer til at være 50% bæredygtig energi i 2025 og 100% bæredygtig energi i 2030, og sætte årlige milepæle for at vurdere, om Total er seriøs. Men den form for krav og milepæle bruger de danske pensionsselskaber ikke i deres dialog og aktive ejerskab. Det betyder i praksis, at vores pensionspenge bliver fastholdt i oliegiganter, der direkte modarbejder klimavidenskaben, regeringens klimapolitik og Parisaftalen.
Klimatopmødet COP26 i Glasgow
På klimatopmødet i Glasgow lancerede Storbritannien et initiativ til at stoppe alle offentlige investeringer i fossile projekter, et initiativ som Danmark og omkring 40 andre lande er gået med i. Det betyder, at landene ikke vil tillade eksportkreditter og udviklingsbanker at støtte fossile projekter i udlandet.
På klimatopmødet lancerede Danmark og Costa Rica Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), der er en alliance af foreløbigt 12 lande og regioner, der stopper med at lede efter nye olie og gas ressourcer og sætter en slutdato for produktionen af olie og gas. Med beslutningen om at droppe den 8. udbudsrunde i Nordsøen er Danmark blandt de få olielande, der vil stoppe med at søge efter mere olie.
Det er meget vigtige initiativer. Men de modarbejdes af Total de danske pensionsselskaber, der fortsat investerer i udvidelsen af fossile projekter.
De danske pensionsselskaber kunne passende i forlængelse af Klimatopmødet annoncere, at de stopper investeringer i fossile selskaber, der ikke har en klar strategi for at reducere deres CO2-udledning i tråd med Parisaftalen. Historien om Total viser, at det er ved at være sidste chance både for klimaet, men også for de danske pensionsselskaber, hvis de troværdigt skal kunne sige, at de er en del af den grønne omstilling.
Total og de andre oliegiganter har bremset klimatiltag gennem 50 år. De skal ikke have lov at blive ved at sætte vores børns fremtid på spil. Denne seneste afsløring af Totals dobbeltspil gennem 50 år må blive en øjenåbner for pensionsselskaberne, hvor de ikke længere bliver forledt af grønvaskning og pæne ord.