Skal – skal ikke. Investorer og særligt pensionsselskaber diskuterer i denne tid heftigt, om de skal frasælge fossile selskaber, om det vil koste deres kunder, altså alle os pensionsopsparere, afkast, og om frasalg kan hjælpe med at bremse klimakatastrofen.
Beslutningen burde ikke være svær: Produktionen af kul, olie og gas, der står for 85 procent af verdens CO₂-udledning, skal reduceres fra i morgen, hvis vi skal gøre os håb om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Heldigvis er der kommet ny forskning, der taler til finanssektoren på dens egne præmisser og viser, at et frasalg af fossile selskaber ikke har en signifikant betydning for afkast. Faktisk risikerer investeringer i kul, olie og gas at blive en rigtig dårlig forretning, hvis vi som pensionsopsparere ikke afhænder dem i tide.
Massive subsidier til den fossile sektor
Fossile selskaber har historisk givet et godt afkast. Det skyldes ikke mindst at de ifølge en ny rapport fra IMF alene i 2020 modtog $5.900 milliarder dollar i subsidier, eller hvad der svarer til mere end en million kroner i sekundet. Uden disse subsidier ville de fossile selskaber være betydeligt mindre værd. IMF vurderer, at hvis prisen på fossile brændstoffer blev prissat korrekt og tog højde for de miljømæssige konsekvenser, så ville det alene reducere CO2-udledninen globalt med en tredjedel.
Vi bruger altså statslige midler på at understøtte den industri, der har størst negativ betydning for klimakrisen. Og de private investorer følger en logik, hvor de trods deres viden om klimakrisen og olieselskabernes rolle forsat investerer milliarder i den samme industri, der kun er rentabel på grund af statslige subsidier. På et frit marked ville bæredygtig energi fra sol og vind være endnu mere konkurrencedygtigt over for fossile brændstoffer end det allerede er.
Ny forskning viser at frasalg af fossile selskaber ikke er en finansiel risiko
To hollandske forskere, Platinga og Scholtens, har analyseret den finansielle risiko ved at frasælge fossile selskaber fra en investors portefølje ved at se på 7.000 selskaber over en 40-årig periode, hvor de sammenligner 327 fossile selskaber med den resterende ikke-fossile gruppe af selskaber. De fossile selskaber udgør 6% af det globale aktiemarked, hvorfor mange modstandere af at frasælge fossile selskaber er bekymrede for, at risikoen stiger og afkastet falder ved et totalt frasalg af fossile selskaber.
Deres analyse af data over de sidste fyrre år viser, at afkastet fra fossile selskaber ikke er signifikant anderledes end ikke-fossile og et frasalg af fossile selskaber ikke har en signifikant betydning for afkast og risiko for en ellers diversificeret portefølje. Der er altså ikke en finansiel risiko ved et frasalg og, modsat hvad Finanstilsynet udtrykker bekymring for, så har pensionsselskaberne derfor ikke en forpligtelse overfor deres kunder til at fastholde en portefølje af fossile selskaber, som vi ved er den primære årsag til klimakrisen.
Forskernes konklusioner baserer sig på et scenarie, hvor der kun sker en langsom udfasning af fossile brændstoffer. Et scenarie med hurtigere udfasning i tråd med videnskabens anbefalinger, hvor regeringer fx fjerner subsidier til den fossile sektor eller vedtager et stop for nye fossile projekter, vil øge den finansielle risiko for at fossile selskaber bliver ’strandede værdier’ med store tab til følge for investorerne.
Frasalg af fossile reducerer aktieprisen og CO2-udledninger
Et andet nyt studie fra tre tyske forskere giver yderligere argumenter for et frasalg.
Investorer argumenterer ofte imod et frasalg af fossile selskaber som en dårlig strategi til at skabe forandringer. De hævder, at et frasalg blot fører til at andre køber aktien, og at det er bedre at blive i aktien og være en aktiv ejer, der lægger pres på selskaberne for at blive mere bæredygtige. Denne argumentation bliver gennemhullet af det tyske studie.
Baseret på en analyse af 5.000 kapitalfonde fra USA og Europa og 10.000 globale selskabers CO2-udledninger og finansielle performance fra 2010-2017 har de foretaget den første empiriske analyse af hvad effekten er af et frasalg af selskaber på grund af deres høje CO2-aftryk.
De har identificeret frasalg begrundet i et højt CO2-aftryk og finder, at under et frasalg falder aktiekursen for selskaberne kraftigt, og dette pristab stiger de kommende år med et gennemsnitligt langsigtet pristab på 6%. Konklusionen er, at når et selskab bliver udsat for et større frasalg grundet et højt CO2 aftryk, så taber det værdi, også på lang sigt.
Det fremgår af nedenstående figur, hvor den sorte kurve er selskaber, der har været udsat for et stort pres for at frasælge grundet CO2-udledninger, sat op mod to kontrolgrupper: Den stiplede linje viser selskaber, der er udsat for stort pres for frasalg af andre grunde og øverste grå linje er selskaber uden noget frasalgspres.
Videre finder forskerne, at frasalgs-presset også betyder, at selskaberne på lang sigt reducerer deres CO2-udledninger. Analysen viser, at mens de berørte selskaber før frasalget har en kraftigere stigning i CO2-udledninger end kontrolgruppen, så stabiliserer deres CO2-udledning sig efter frasalget og efter cirka tre år reducerer de deres CO2 aftryk for at gøre sig mere attraktive overfor investorerne.
Frasalg af fossile selskaber virker
Det Internationale Energiagentur siger klart, at der ikke er rum i CO2-budgettet til at finde og udvinde nye olie- og gasfelter, hvis vi skal holde temperaturen under 1,5 grader. Alene af den grund skal private investeringer i den fossile sektor begrænses og de enorme subsidier til fossile brændstoffer skal udfases.
De danske pensionsselskaber har investeret for mere end 25 milliarder kroner i fossile selskaber, ofte med en naiv tro på, at selskaber som Shell, Total, BP og andre oliegiganter kan blive en del af den grønne omstilling, hvis de so aktive ejere lægger pres på dem.
Den nye empirisk baserede forskning viser, at der ikke er noget finansielt argument for at forblive investeret i fossile selskaber, samt at en frasalgsstrategi overfor CO2-tunge selskaber har en markant effekt på både deres aktiepris og fremtidige CO2-udledninger.
Alligevel er der en konservatisme i den danske pensionssektor, hvor kun få af pensionsselskaberne aktivt bruger en frasalgsstrategi til at skabe den forandring, som både videnskaben og pensionskunderne godt ved er nødvendig.