- og de internationale initiativer og behovet for yderligere handling
MS Notat af Eigil Johannnisson, maj 2021
Dette notat forklarer internationale forsøg på at skabe fælles standarder for finansiering af fossile projekter i udlandet, og hvorfor de ikke kan stå alene. Samtidig opfordrer vi til, at Danmark følger UK’s initiativ om at stoppe al finansiering af fossile brændstoffer i tredjelande.
Mens der er flere gode forsøg på at stoppe eksportkreditters støtte til kul, er udsigterne til et stop for olie og gas lange. Selv hvis brugen af kul stoppes i dag, så vil afbrændingen af de eksisterende olie- og gasreserver bringe temperaturstigningen over 1,5 grader. Der er altså ikke plads til nye fossile projekter - tværtimod skal olie og gasproduktionen reduceres med hhv. 4% og 3% om året. Men i realiteten bruger G20 regeringerne hvert år 400 mia. kr. på fossile projekter. Det betyder, at hvert år vi fortsætter med finansieringen af olie og gas, binder vi os til fossile brændsler i årtier. Derfor er det centralt, at udviklingen af internationale minimumsstandarder går hånd i hånd med et stop for støtten til fossile projekter nu.
Standarder i OECD
I dag er der en aftale i OECD, der begrænser eksportkreditter til særlige typer kulkraftværker. Denne såkaldte Coal-Fired Sector Understanding er en ‘gentlemanaftale’ blandt medlemmerne og begrænser eksportkreditter til de mindst effektive og mest forurenende kulkraftværker (som det dog stadigt er muligt at støtte i de 74 fattigste lande). Der er en række mangler i denne aftale: Den sætter ikke en stopper for støtte til alle kulkraftværker og heller ikke for kulprojekter relateret til minedrift og infrastruktur. Aftalen indebærer desuden ikke noget om olie- og gasprojekter.
Aftalen er under genforhandling i OECD, og det tyder på, at der vil ske fremskridt. EU vil muligvis foreslå at stoppe støtten til alle kulrelaterede projekter, og USA vil sætte sig i spidsen for at omdirigere støtten fra eksportkreditinstitutioner i OECD væk fra ’kulstofintensive aktiviteter’. Det kan være en god mulighed for Danmark at arbejde sammen med USA om at udvikle olie- og gasstandarder i OECD. Men selvom det er vigtigt at udvikle minimumsstandarder i OECD, så vil denne proces tage årevis og kan derfor ikke erstatte et stop for fossil finansiering nu og her.
EU
I EU-Kommissionens Trade Policy Review fra februar 2021 fremgik det, at Kommissionen vil undersøge mulighederne for at lave en strategi for eksportkreditter, som blandt andet skal fraråde offentlig støtte til fossile projekter i tredjelande. Rådet frarådede lignende støtte i januar 2021. Udvikling af en sådan strategi og en modernisering af de gældende EU-regler for medlemsstaternes eksportkreditter, kan være vigtig, hvis det sætter konkrete regler for støtten til fossile projekter. Det har dog lange og usikre udsigter.
‘Export Finance for Future’
I april 2021 lancerede Danmark og seks andre regeringer koalitionen ‘Export Finance for Future’, som skulle vise klimalederskab for eksportfinansiering. Landene meldte ud, at eksportstøtten til kul bør stoppes, og at mulighederne for at udfase olie og gas skal undersøges. Men der er ingen datoer for, hvornår støtten til olie og gas skal stoppes, hvilket er utilstrækkeligt, da der er brug for handling nu.
Stop for støtten til fossile projekter i dag
Danmark spiller en vigtig rolle i det internationale arbejde for at stoppe støtten til kul, og det er prisværdigt. Men fælles for de nuværende initiativer er, at udsigterne til at stoppe finansieringen af olie og gas er lange. Derfor må de suppleres af handling her og nu. Den danske regering bør stoppe al offentlig støtte til fossile projekter i udlandet på tværs af offentlige institutioner inden COP26.
Den britiske regering har gennemført et lignende stop i marts 2021, og USA har ligeledes annonceret et stop for international finansiering af ’kulstofintensiv, fossil-baserede energiprojekter’, som også inkluderer gas. Når den danske regering har sluttet den fossile støtte, kan Danmark få en central klimadiplomatisk rolle i en koalition af lande, der stopper støtten til kul, olie og gas og trækker flere lande i en grøn retning.