Uden stor opmærksomhed lancerede Regeringen den 23. december den første redegørelse om ulighed i Danmark. Det er bla på opfordring fra Mellemfolkeligt Samvirke. Redegørelsen viser, at uligheden i indkomster er steget støt de sidste 25 år. Og så søger den at give et svar på størrelsen af de store skjulte formuer i unoterede aktier i familie-ejede selskaber, bla som svar på den kritik, jeg har rejst af de officielle data om formuer i Danmark.
Den 275 sider lange rapport har et væld af informationer og data om indkomster, formuer, ulighed i sundhed, betydningen af at vokse op i lavindkomstfamilier og meget mere. Her ser jeg specifikt på ulighed i indkomster og formuer.
Ulighed i formuer
Formuer er mere skævt fordelt end indkomst.
Top 1% ejer det samme som de 2/3 mindst formuende. Top 1% ejer cirka 1.000 mia. kroner eller 16% af al formue. De 10% rigeste ejer halvdelen af al formue i Danmark.
Udviklingen i top 1% andel af den samlede formue har været stort set konstant de sidste 25 år.
Der er dog fortsat en stor usikkerhed omkring de store formuer i unoterede aktier. Mange store danske selskaber er ikke børsnoterede og ofte familie-ejede. Når selskaberne ikke handles på markedet er værdifastsættelsen usikker.
Indtil nu har disse formuer ikke været medregnet i formueopgørelser i Danmark. Men i redegørelsen søger man at opgøre dem og kommer meget konservativt sat frem til 690 mia. kroner svarende til 8% af den samlede formue. Denne formue er ejet af 2,2% af befolkningen, der er syv gange rigere end gennemsnittet.
Når værdien af de unoterede aktier tages med er uligheden i formuer større, fordi det er de i forvejen velstående, er også ejer noterede aktier.
Formueskat vil give et betydeligt større provenue end ellers opgjort
Når formuerne i de unoterede aktier medregnes er potentialet i en formueskat betydeligt større. Skatteministeriet opgjorde på baggrund af data fra Danmarks Statistik, at de 100 rigeste personer i Danmark i 2016 havde en formue på 88 mia. kroner og de 1.000 rigeste personer havde 188 mia. kroner i formue. Samtidig kan vi se, at Berlingske årligt opgør formuerne for de 100 rigeste familier, hvor de unoterede aktier medregnes. Her kan vi se at de 100 rigeste familier i 2020 har omkring 850 mia. kroner i formue. Formuen for de 100 rigeste familier stiger med omkring 100 mia. kroner årligt. Jeg har lavet nedenstående figur på baggrund af Berlingskes årlige opgørelse af de største formuer.
Når værdien af de unoterede aktier medregnes – mindst 690 milliarder kroner – så vil det potentielle provenue fra en formueskat blive markant højere end hidtil vurderet. Hvis man fx indførte en lille formueskat på 1% af formuer over 5 millioner kroner vil det give et provenue betydeligt større end 10 mia. Jeg vil ikke her søge at estimere det præcise provenue fra en sådan formueskat, men i stedet spørge Skatteministeren om potentialet på baggrund af de nye beregninger i Ulighedsredegørelsen.
Uligheden i indkomst stiger i Danmark
I løbet af de sidste 25 år er uligheden steget markant med otte Gini-procent fra 20 til 28 på Gini-skalaen. Danmark er forsat blandt de mere lige lande i verden, men udviklingen går systematisk den gale vej.
Hvorfor stiger uligheden?
Det er primært politiske reformer, der har øget uligheden. Redegørelsen fastlægger de væsentligste årsager til den stigende ulighed er:
Skatten er blevet reduceret for de største indkomster. Skattereformer under både Venstreregeringer og Thorning regeringen har bidraget væsentligt til uligheden. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vist, at 15 års skattereformer fra 2000 til 2015 entydigt er kommet de rigeste til gode. De 1% rigeste har fået 80.000 kr. mere på kontoen af reformerne, mens de 10% fattigste har fået 1.000 kr. mere fra skattereformerne.
Kapitalindkomster fra aktier og bolig er steget for de mest velstående. Aktiemarkedet er stegt markant mere end væksten i samfundet og de ejes hovedsageligt af de 10% rigeste. Sammen med stigende værdi af boliger giver det en stor arbejdsfri indkomst for de mest velstående.
Overførselsindkomsterne er reduceret, både gennem en langsom udhuling af arbejdsløshedsunderstøttelsen og reduktion af kontanthjælp og integrationsydelser.
Den demografiske udvikling med flere studerende og indvandrere kan tillægges to ud af de otte Gini-procent. Studerende og indvandrere har typisk en lav indkomst.
Flere fattige i Danmark
Der er kommet flere relativt fattige i Danmark. Det er også et bevidst politisk valg om at ”det skal kunne betale sig at arbejde”. Derfor har man sænket overførselsindkomsterne. Sjovt nok har man samtidig sænket skatterne på de arbejdsfri indkomster for de rigeste fra kapital, bolig, aktier og arv. Det skal åbenbart ikke kunne betale sig at arbejde for de mest velstående.
Antallet af relativt fattige er steget fra 3,6% i 1994 til 8,2% i 2018. Fraregnes studerende er det kun en stigning fra 2,8% til 4,8%. Procenttallet er lavt, men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opgør, at 59.700 børn lever i fattigdom i 2020, hvilket er et lille fald siden 2018. I et af verdens rigeste lande vokser et ud af 20 børn op i fattigdom – et barn i hver skoleklasse.
I redegørelsen kalder regeringen det ”lavindkomstgruppen”, fordi man har afskaffet fattigdomsgrænsen. Men reelt er det antallet af fattige man opgør, det vil sige de der har mindre end halvdelen af medianindkomsten og ingen væsentlig formue.
Konklusion
Samlet set er den nye Ulighedsredegørelse et stort fremskridt forståelsen af ulighed i Danmark. Det er tydeligt, at regeringen er tilbageholdende med at beskatte formuer, og derfor ikke har opgjort potentialet i at beskatte formuer når de unoterede aktier er inkluderet i formueopgørelsen. Men vi kan nu sort på hvidt se, at uligheden er støt stigende, at det primært skyldes politiske valg, som vi kan gøre anderledes.