Af: Anders Dahlbeck, Skattepolitisk RÃ¥dgiver i Mellemfolkeligt Samvirke og Lars Koch, Politisk Chef samme sted
Lørdag den 3. april var det fem år siden at det internationale journalistnetværk ICIJ lækkede 11,5 millioner dokumenter fra det Panama baserede skatterådgivningsfirma Mossack Fonseca. #PanamaPapers afslørede en skjult struktur for kriminalitet, korruption og skatteunddragelse baseret på hemmelige skattely selskaber - der dækker over provenuet fra lyssky forretninger og skatteundgåelse.
Mens lækagen viste, at mange af verdens rigeste mennesker og virksomheder - herunder 143 politikere og deres associerede selskaber - brugte skattely til at undgå at betale deres rimelige andel i skat, stod almindelige borgere i mange lande overfor hårde nedskæringspolitikker i kølvandet på finanskrisen.
Selvom mange enkeltpersoner blev anklaget, og flere højtstående politikere trådte tilbage, er der fem år efter ikke fundamentalt ændret de strukturer, der tillader skatteunddragelse, korruption og lyssky forretninger som blev afsløret af #​​PanamaPapers. Og Mossack Fonseca-skandalen repræsenterede kun toppen af ​​isbjerget med hensyn til de tabte indtægter på grund af ulovlige økonomiske strømme og skattely.
Tax Justice Network anslår, at omkring 500 milliarder dollars i selskabsskat undviges hvert år globalt gennem et komplekst net af skattely, banker, finansielle rådgivere, store virksomheder og den øverste økonomiske elite på tværs af lande.
OECD og Den Europæiske Union har truffet nogle foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden, men i praksis kan milliardærer og virksomheder, der forsøger at undgå skatter og hvidvaskning af penge, stadig finde måder at gøre det på, da vores ledere ikke fundamentalt har ændret de love og regler, der muliggør det.
#PanamaPapers afslørede, hvordan verdens eliter skjuler deres penge i skattely. Og det er ikke kun eksotiske østater. EU lande som Holland og Luxembourg er blandt verdens største facilitatorer for skatteundvigelse i et system, hvor også Irland, Cypern og Malta spiller vigtige roller. Det er fuldstændig uacceptabelt at EU lande systematisk bidrager til at underminere skatteopkrævning i andre EU lande. Det er at stjæle andre landes skattebase. Danmark taber i omegnen af 7 milliarder kroner årligt i skatteindtægter alene fra store selskabers skattefiflerier, hvoraf 4/5 bliver tabt til andre EU lande.
Skat på ’Big Tech’
Siden Panamapapirerne har vi også set en eksplosion i den digitale økonomi, som notorisk er svært at beskatte, da det kan være vanskeligt at fastslå nøjagtigt, hvor teknologivirksomhedernes fortjeneste opnås, og mange store teknologivirksomheder bruger denne manglende klarhed til at undgå at betale deres rimelige andel af skat.
For eksempel viste analyser fra Mellemfolkeligt Samvirke, at 20 udviklingslande potentielt går glip af 2,8 mia. US$ i skatteindtægter alene fra Facebook, Alphabet Inc. (Google) og Microsoft på grund af urimelige globale skatteregler.
Det potentielle skattetab fra disse tre 'big tech' virksomheder alene, kunne inden for tre år finansiere mere end 1,7 millioner sygeplejersker, som Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anslår mangler i de 20 lande.
Paradigmeskifte inden for skat og statens rolle?
COVID-19 har skærpet vores forståelse af afhængigheden af offentlige ydelser, især sundhed og uddannelse, og behovet for at finansiere disse ydelser. Derfor ser vi tegn på et paradigmeskifte i den globale økonomi i retning af en større accept af nødvendigheden af at staterne intervenerer i markederne og forståelse for behovet for at finansiere stærke velfærdsstater.
Både Storbritannien og USA har annonceret planer om at hæve selskabsskattesatserne ud fra en anerkendelse af, at der er behov for flere skatteindtægter under og efter pandemien. Ud over at hæve selskabsskattesatserne bør den nuværende Covid-19-krise give EU og medlemslandene yderligere drivkraft til at tage de nødvendige skridt til faktisk at lukke skattehuller og ændre love og regler, der muliggør skatteundvigelse.
Et nyligt direktiv, der er foreslået af Europa-Kommissionen om offentlig land-for-land-rapportering, som vil kræve, at virksomheder oplyser deres indkomst, fortjeneste, betalte skatter og økonomiske aktivitet i hvert land, hvor de er til stede, er et vigtigt skridt mod skattegennemsigtighed og repræsenterer en enorm sejr for mange civilsamfundsorganisationer. Men der er brug for meget mere, hvis EU skal tage effektive skridt til at løse de problemer, der blev illustreret for 5 år siden af ​​#PanamaPapers.
Der er fire vigtige handlinger, som EU skal tage for øget skatteretfærdighed:
· Medlemsstaterne skal fjerne alle skattely funktioner i deres egne lande;
· EU skal opdatere sin sortliste for skattely til virkelig at omfatte alle skatteparadiser, herunder sine egne medlemsstater. Dette bør omfatte at sortliste jurisdiktioner med nul eller lav skat samt jurisdiktioner, der ikke har fuldt gennemsigtige selskabsregistre;
· Skatteaftaler, der giver virksomheder mulighed for at flytte overskud til skatteparadis ubeskattet, skal revideres;
· EU og dets medlemsstater skal gå foran med at beskatte den digitale økonomi.
Den store udfordring er medlemsstaterne, der ofte hænger i bremsen overfor de tiltag, som EU Kommissionen og Parlamentet foreslår. Skat er desværre et område, hvor der inden for EU kræves enstemmighed for at lave fælles lovgivning. Det betyder, at de forskellige EU skattely kan blokere for progressive tiltag.
Der hersker, også langt ind i Danmark, den opfattelse, at skattepolitik fortsat skal være staternes suveræne beslutningskompetence. Men i en global økonomi er det en illusion at tro at man kan beskatte globale selskaber og den globale økonomiske elite uden et tæt samarbejde mellem lande. Suverænitet over skattepolitik får vi ved at samarbejde, ikke ved at fastholde national suverænitet.
Med ordene fra Global Alliance for Tax Justice, der er nomineret til Nobels fredspris i 2021: "Der er ingen varig fred uden social retfærdighed og ingen social retfærdighed uden skatteretfærdighed".
EU landene kan ikke hvile på laurbærrene efter de tiltag, der er foretaget siden #PanamaPapers. Der er behov for handling nu for at imødegå skatteundgåelse og hemmeligholdelse, især i betragtning af den igangværende Covid-pandemi og behovet for regeringer over hele verden, ikke kun EU, for at kunne skaffe indtægter til at finansiere en grøn og retfærdig genstart efter pandemien.
Under pandemien har vi set hvordan de store selskaber, aktionærerne og boligejerne har øget deres formuer enormt, mens krisen har ramt de i forvejen økonomisk dårligere stillede. Det gør det endnu mere akut at sikre, at den globale økonomiske elite betaler deres fair andel i skat.