top of page

Google, Facebook og Microsoft har et skattegab på op mod 18 mia. kroner i 20 udviklingslande


En ny analyse fra Mellemfolkeligt Samvirke viser, at Facebook, Microsoft og Alphabet (Google) skulle betale op mod 18 mia. kroner i skat i 20 udviklingslande*, hvis vi havde et mere retfærdigt skattesystem, hvor tech-giganterne betalte skat, der hvor værdien bliver skabt. Det er mere end den samlede danske årlige udviklingsbistand og kunne på tre år betale for de 1.790.000 sygeplejersker, der ifølge WHO er brug for i landene til blandt andet at bekæmpe corona-pandemien.



I EU kæmper Vestager og kommissionen gennem retssager for at få tech-giganterne til at betale skat. Men det er en kamp op ad bakke, fordi selskaberne ikke har nogen fysisk tilstedeværelse i EU. Mellemfolkeligt Samvirkes analyse viser, at det samme problem gælder i udviklingslandene.


Det står klart, at de nuværende 100 år gamle skatteregler for multinationale selskaber er forældede. Det bliver særligt tydeligt for selskaber som Google, Facebook, Microsoft og andre tech-selskaber.


De tre selskaber rapporterede i andet kvartal 2020, det første kvartal under corona-pandemien, et overskud på tilsammen omkring 140 milliarder kroner. Mens verden er ramt af en dramatisk økonomisk krise, arbejdsløshed og virksomhedslukninger og op mod 500 millioner mennesker bliver kastet ud i fattigdom, så øger tech-giganterne deres omsætning, overskud og deres aktier stiger voldsomt i pris.


På grund af måden de laver forretning på er det endnu nemmere for dem at flytte deres overskud i skattely, end det er for andre typer af multinationale selskaber.


Problemet kræver internationalt samarbejde og løsninger. Forhandlingerne om en ny måde at beskatte multinationale selskaber foregår lige nu i OECD, der skulle være kommet med en ny løsning i år. Men det er igen blevet udskudt til langt ind i 2021, og det er stærkt tvivlsomt om der kan findes en løsning, som alle de rige lande kan blive enige om. Særligt USA, der er hjemsted for mange tech-giganter, blokerer for en løsning. Derfor har EU tilkendegivet, at EU selv vil gennemføre beskatning af tech-giganterne.


Udviklingslandene er på mange områder overset i de rige landes kamp om en skattereform. Vi ved meget lidt om hvad tech-giganterne og andre multinationale selskaber betaler i skat i udviklingslandene, fordi selskaberne ikke er forpligtet til at offentlige gøre regnskaber land for land. Men Mellemfolkeligt Samvirkes nye analyse viser, at der er mange milliarder på spil, der potentielt kunne finansiere store dele af investeringerne i sundhed, uddannelse og udvikling dér, hvor der er allermest brug for det.


Hvordan skal man afgøre, hvor meget selskabsskat tech-giganterne under et fair skattesystem burde betale i de lande de operer i? Der er enighed om, at selskaber skal betale skat der, hvor de skaber deres værdi og har deres økonomiske tilstedeværelse. Det kan fastlægges ved at se på, i hvilke lande selskaberne har deres salg, deres værdier og antallet af medarbejdere i landene. Det er desværre umuligt at indsamle disse data, fordi selskaberne ikke skal offentliggøre regnskaber land for land.


Derfor har vi i denne analyse brugt antallet af brugere i landene som en indikator for selskabernes økonomiske tilstedeværelse. For digitale selskaber er deres brugere og data om brugerne måske deres største værdi.


Alene i de 20 udviklingslande, vi har set på, har de tre tech-giganter tilsammen mere end 3 milliarder brugere, fordelt på 1,5 milliard, der bruger Google som indgang til internettet, 900 millioner, der bruger Microsoft på deres computere, og 750 millioner Facebook brugere. Selvfølgelig skaber selskaberne er stor del af deres enorme overskud på disse milliarder af brugere.


De op til 18 milliarder kroner selskaberne burde betale i skat i de 20 udviklingslande kommer vi frem til ved tage selskabernes globale overskud og fordele det til beskatning i landene ud fra antallet af brugerne, justeret for ’værdien’ af de enkelte brugere ud fra bruttonationalprodukt per indbygger. Dette er kun en tilnærmelse, der illustrerer omfanget af problemet og hvad selskaberne skulle betale i skat i landene, hvis vi havde et mere fair og velfungerende internationalt skattesystem. En egentlig skatteansættelse kræver langt mere detaljerede informationer om selskabernes regnskaber land for land, som selskaberne ikke vil oplyse.


Det er også derfor, at Mellemfolkeligt Samvirke i mange år har kæmpet for at kræve regnskaber land for land for store selskaber. EU Kommissionen har foreslået et direktiv om dette, men det blev nedstemt i 2019. Vi håber, at det kommer til afstemning igen i 2021 og bliver vedtaget i en form, hvor det også kan bruges til at fastlægge multinationale selskabers skatteregning i udviklingslandene.


Diskussionen om et retfærdig internationalt skattesystem foregår mest mellem teknokrater og eksperter fra de rige lande. Men det er rent faktisk et spørgsmål om liv og død for almindelige mennesker. Helt konkret kunne et fair skattesystem på kun tre år få de tre tech-giganter til at betale lønnen for de 1,7 millioner sygeplejersker, der så desperat er brug for til at bekæmpe corona pandemien.


Opgaven med at udvikle et retfærdigt internationalt skattesystem skulle aldrig være overladt til de rige landes klub, OECD. Her bliver udviklingslandenes behov og interesser systematisk overset og forbigået. I stedet skal det forhandles gennem FN, hvor alle lande har en stemme.


Men da det kommer til at tage lang tid at aftale en global skattereform, så skal regeringer i både EU og udviklingslandene i mellemtiden begynde at tage skridt til at beskatte særligt de store tech-virksomheder. Og EU skal gennemføre krav om at alle større multinationale selskaber skal aflægge offentlige regnskaber land for land, så vi kan få indblik i deres skattetricks.


Corona-pandemien og den økonomiske krise gør det endnu mere aktuelt at få tech-giganterne til at betale en fair skat. Den danske regering må, som lovet, gå i spidsen i kampen for et fair skattesystem, hvor selskaber ikke kan undvige skat gennem skattetricks og skattely.


* De 20 lande er: Indien, Indonesien, Brasilien, Nigeria, Bangladesh, Vietnam, Thailand, Sydafrika, Etiopien, Myanmar, Ghana, Tanzania, Kenya, Nepal Mozambique, Zambia, Senegal, Zimbabwe, Malawi, Sierra Leone.

79 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page