De 7 store vestlige lande i G7 har over de sidste uger lagt skinnerne til en global skattereform. På den ene side er det meget store fremskridt og et resultat af hvad vi har kæmpet for i de sidste 20 år. Men det er også dybt uretfærdigt over for udviklingslandene og et helt utilstrækkeligt niveau for minimumsskatten.
Lederne af G7 har i går den 13. juni bekræftet den aftale om en minimumsskat på store selskaber, som G7 finansministrene aftalte for en uge siden. I deres kommuniké skriver de:
”We need a tax system that is fair across the world. We endorse the historic commitment made by the G7 on 5 June. We will now continue the discussion to reach consensus on a global agreement on an equitable solution on the allocation of taxing rights and an ambitious global minimum tax of at least 15 per cent…. With this, we have taken a significant step towards creating a fairer tax system fit for the 21st century, and reversing a 40-year race to the bottom. Our collaboration will create a stronger level playing field, and it will help raise more tax revenue to support investment and it will crack down on tax avoidance.”
Global minimumsskat En global minimums selskabsskat er et meget vigtigt angreb på selskabers skattefiflerier og funktionen af skattely. Det betyder, at hvis selskaber flytter overskuddet til skattely med lav eller ingen skat, så kan det land, hvor selskabet har hjemme beskatte overskuddet med 15%.
Det betyder i praksis, at selskaber ikke har samme incitament til at flytte overskuddet til skattely. Det underminerer delvist hele funktionen af skattely og vil betyde markant øgede skatteindtægter på omkring $270 milliarder dollar årligt.
15% minimumskat er alt for lavt. Gennemsnittet for selskabsskat i OECD ligger på 25% og i mange udviklingslande er skatteraten endnu højere. For 40 år siden, før ræset mod bunden for selskabsskat startede, var de fleste landes selskabsskat omkring 50%. I stedet for at for at stoppe ræset mod bunden, som G7 ellers siger de vil i deres kommuniké, så kan de risikere at accelerere ræset mod bunden ned mod 15%.
Der gik da også kun få dage, før neoliberale økonomer verden over som fx Berlingskes lederskribent Thomas Bernt Henriksen argumenterede for, at Danmark skal sænke sin selskabsskat fra 22,5% ned til 15%. Det kan blive konsekvensen af en for lav minimumsskat at den mod hensigten fortsætter ræset mod bunden. Her skal vi stå imod og i stedet, på linje med USA og UK, øge selskabsskatten for at finansiere krisen og den retfærdige grønne omstilling.
Hvis minimumsskatten blev fastlagt på 25% ville de globale skatteindtægter stige med omkring $780 milliarder dollar årligt, cirka tre gange mere end ved en 15% minimumsskat. I en situation hvor store selskaber verden over har markant øgede overskud under krisen og aktiekurserne er fortsat deres himmelflugt er det fortvivlende at verdens ledere ikke er deres ansvar bevidst, trods de mange pæne ord om et mere fair skattesystem.
Udviklingslandene bliver igen kørt ud på et sidespor
Selvom G7 taler om en ”equitable solution”, så er det særligt G7 landene selv, der får gavn af en global minimumsskat. $170 af de $270 milliarder dollar i nye skatteindtægter vil tilfalde G7 landene. Det skyldes, at det særligt er de lande, hvor de store selskaber har hovedsæde, der vil kunne inddrive minimumsskatten. Det er kun meget få store selskaber, der har hovedsæde i de mindst udviklede lande, der derfor kun får begrænset gavn af minimumsskatten.
Danmark står til at øge indtægten fra selskabsskatten med cirka 7 milliarder kroner årligt ved en 15% global minimumsskat, men ville få omkring 18 milliarder kroner ekstra ved en rate på 25%.
De rige lande, med G7 i spidsen, har lavet en global skattereform, der primært kommer dem selv til gavn, mens udviklingslandene, der ellers er de relativt største tabere af skatteindtægter fra selskabers skattefiflerier, kun får begrænset gavn af de nye regler.
Selskaber kommer fortsat ikke til at betale skat, der hvor deres værdier skabes. På trods af, at beslutningen fra G7 er et stort fremskridt mod skattely, så er det også en tabt mulighed for en grundlæggende reform af den måde, som vi beskatter multinationale selskaber på – et system der er mere end 100 år gammelt og totalt forældet i en digital og global tidsalder.
Et retfærdigt skattesystem for selskaber skal behandle multinationale selskaber som én enhed. Selskabers globale overskud som rapporteret i regnskabet, skal fordeles til beskatning i alle de lande, hvor selskabet er tilstede ud fra en formel, der tager hensyn til salg og brugere, medarbejdere og produktionsapparat. Et sådant system ville både kunne stoppe skattely og sikre også udviklingslandene en retfærdig andel i de enorme overskud fra multinationale selskaber.