Corona-krisen rammer ikke toppen i Danmark, der øger deres formue med 100 milliarder kroner det sidste år. Det viser Berlingskes netop offentliggjorte årlige liste over de 100 rigeste danske familier.
Det går godt for de rigeste i Danmark. Trods corona-kisen, der skaber et fald i væksten, arbejdsløshed og lukning for mange små firmaer, så øger de 100 rigeste familier deres formuer med 100 mia. kr. det sidste år. Det svarer til at de 100 familier tilsammen blev 274 millioner kroner rigere om dagen det sidste år. Og svarer til 17.241 kroner for hver dansker.
Det fortsætter den årlige væksttendens i de rigestes formuer på omkring 15 procent om året. Noget mere end væksten i det danske BNP på lidt under 2 procent og mere end medarbejdernes lønstigninger i de selskaber, hvor de er med til at skabe overskuddet.
De 100 rigeste har siden 2017 øget formuen med 285 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 50 procent
Væksten i de 100 og de 10 rigeste danske familiers formue, baseret på Berlingskes årlige oversigt over de 100 rigeste familier: https://www.berlingske.dk/business/se-listen-her-er-de-100-rigeste-i-danmark-2020
Størrelsen af formuerne er drevet af de ti ultra-rige familier, der har 63 procent af værdien af de 100 største formuer. I 2020 er det særligt Lego-ejerne i familien Kirk Kristiansen, der driver udviklingen. Familiens formue voksede med 75 mia. kr. i 2020.
Corona-krisen går uden om de rigeste
Verden er ramt af den måske voldsomste økonomiske krise i et århundrede. Alligevel går krisen uden om de rigeste. De rige danske familiers formuer er primært i værdien af de selskaber, som de ejer. Og de statslige indgreb verden over har holdt hånden under særligt aktiemarkedet. Efter et fald i det danske C20-indeks i starten af corona-krisen satte det danske aktiemarked alle tiders rekord midt i oktober
Den samme tendens ser vi på en række andre aktiemarkeder. De slår alle rekorder midt under en økonomisk krise.
Mens Verdensbanken vurderer, at op mod 500 millioner mennesker kan blive kastet ud i fattigdom af krisen, så bliver de rige kun endnu rigere. Det gælder også globalt. Verdens 2.189 dollarmilliardærer har tilsammen en formue på svimlende $10.200 milliarder dollar. Det er en stigning i milliardærernes formuer på 27 procent i perioden fra april-juli 2020 og $1.300 mia. dollar mere end den hidtidige rekord i 2017.
Mens almindelige mennesker og små virksomheder verden over slås for at overleve krisen, så bliver den ultrarige økonomiske elite forgyldt. Regeringer verden over kæmper for at finde penge til at holde hånden under selskaber og deres medarbejdere, mens aktionærerne i de store selskaber ser deres formuer vokse. I Udviklingslandene vil vi se millioner kæmpe mod sult og sygdomme. I Danmark kæmper regeringen for at finde midler til at investere i den grønne omstilling.
Formuerne er skjult i statistikkerne
Store dele af de største danske formuer er i unoterede aktier i selskaber. ’Unoteret’ betyder, at de ikke handles på børsen og typisk er familieejede. Derfor er den præcise værdi ikke opgjort eller registreret nogen steder. Berlingskes metode til at vurdere selskabernes værdi er den samme, som fx det Amerikanske Forbes bruger, og tager udgangspunkt i hvad selskaberne er værd, hvis ejerne søger at realisere dem.
Formuerne er skjult for myndighederne. Skatteministeriet angiver at de 100 rigeste personer i Danmark havde en samlet formue på 88 mia. kr. i 2016. Berlingske opgjorde samtidig de 100 rigeste familiers formue i 2017 til 564 mia. kr, mere end 6 gange over Skatteministeriets pgørelse. En lille del af den store forskel skyldes, at Berlingske opgør for familier, mens Skatteministeriet opgør for individer. Men langt størstedelen af forskellen skyldes, at formuerne i unoterede selskaber ikke indgår i Danmarks Statistiks opgørelser over formuer, og dermed er skjult for både offentligheden og for lovgiverne. Dette problem anerkender Danmarks Statistik. Det betyder, at uligheden målt i formuer i Danmark er betydeligt større end ellers opgjort. Og det betyder også, at forventningerne til provenuet fra en formueskat er stærkt undervurderet.
Øg skatten på de rigeste til at finansiere klimakrise og corona-krise
Nu ved vi, hvor pengene er. Det er så et spørgsmål om politisk vilje at omfordele verdens goder til gavn for de mange og for planeten. En mulighed er, at introducere en skat på overprofit under krisen. Det har både Danmark og mange andre lande erfaringer med fra tidligere kriser.
Andre muligheder er at hæve skatten på aktieafkast og gøre denne type arbejdsfri indkomst til en del af indkomsten og dermed belægge den med topskat for de største indkomster. Sidst bør det overvejes at lave en egentlig formueskat med progressivitet, hvor de største formuer betaler en årlige procentdel af formuen. Vi kan se tendensen er, at formuerne vokser med 15 procent årligt, hvorfor en formueskat på fx 1 procent er kun tager marginalen af væksten i de største formuer.